Der tales jo meget om klimaforandringer, og havstigninger netop i denne tid. Der diskuteres kraftigt, hvor meget havet vil stige, hvis vi får blot en lille forøgelse af den globale gennemsnitstemperatur. Men en halv til et par meters stigning er for intet at regne, set i forhold til, hvor meget verdenshavet steg i perioden fra den seneste istids ophør og frem til Jægerstenalderen for omkring 7000 år siden.

Dyrelivet er også spændende. Flere steder langs kysten ligger sælerne på klippeskær. Der er mulighed for at se mange forskellige fuglearter. Både langs kysten, hvor mange forskellige mågearter, ænder og edderfugle kan ses, og inde på øen, hvor mange forskellige spurvefugle yngler om sommeren. Vi kommer lige på det rette tidspunkt.

Rovdyr vil vi ikke møde, men for at holde øens vegetation nede, så vi kan færdes i et lysåbent landskab, finder vi både får, køer og heste. Af vilde dyr kan lige nævnes hare.

Det Det er muligt at færdes ad afmærkede stier over det meste af øen. Men mange steder vokser meget tætte krat af ene, som gør det vanskeligt, for ikke at sige umuligt at færdes uden for de afmærkede stier. Selv om øen er meget lille, så tager det tid at komme rundt. Du kan gå på egen hånd eller deltage i de planlagte vandreture. Det er normalt muligt at købe kort over øen ombord på båden, eller i en lille kiosk på selve øen.

Hvis tiden tillader det, når vi skal hjem, så vil vi lave et kort besøg ved Hovs Haller, nogle store klippehuler, som ligger ca. 5 km. nord for Torekov. Disse huler er dannet af havet i Stenalderen, og markerer ganske godt, hvor højt havvandet kunne nå for 7000 år siden. Det hører dog med til historien, at der samtidig er sket en landhævning af hele Skandinavien, efter at de store is-bræer smeltede væk.

Sidst, men ikke mindst, skal det også med, at navnet Väderöen ikke bare er grebet ud af den blå luft. Øen har helt sit eget klima. Forskellene fra det omgivende land og hav er til at få øje på.